Ideer og forfattermøde: Kurser om U-landskalenderen på CFU’erne

Danidas undervisningsmateriale til U-landskalenderen er nemt at bruge uden at tage på kursus først. Men kurset giver ekstra inspiration og indblik i de mange muligheder. Du møder også to af forfatterne bag: Kenneth Bøgh Andersen, der har skrevet årets elevbog, og Michael Larsen, der har skrevet lærervejledningen.

Ofte bliver disse kursusdage overtegnet, så få dig en plads i god tid. Du skal bestille pladser direkte hos den lokale CFU.

Målgruppe:

Undervisere i Dansk, Natur/teknologi, kreative fag og tværfaglige samarbejder i 1.-5. klasse.

Spændende indblik i årets materiale

 Cbn6136

På kurset bliver du klædt ekstra på til at bruge undervisningsmaterialet. Du får overblik over, hvad dette års nye materiale rummer af opgaver og hører mere om vores researchrejse til Bangladesh.

Du får også en grundig gennemgang af hjemmesidens mange digitale muligheder og af PlanBørnefondens særligt tilrettelagte forløb om børneliv i hovedstaden Dhakas slumområder.

Hvis du overvejer at lade eleverne arbejde med U-landskalenderen på PC, Mac, iPads eller tablets, så medbring gerne din maskine på kurset.

Kenneth Bøgh Andersen om ”Trækfuglen”

 D5q0257

På kurset møder du årets forfatter, Kenneth Bøgh Andersen, der er en af tidens mest populære, danske børne- og ungdomsforfattere. Kenneth har indtil videre udgivet over 35 bøger. Flere af dem er blevet er blevet oversat til en række forskellige sprog. Mest kendt er han for serierne Den Store Djævlekrig og Antboy, der også er blevet filmatiseret og sågar blevet til musical. Senest har han gravet tilbage i de ældste udgaver af Grimms eventyr og gendigtet en stribe af dem sammen med forfatterkollegaen Benni Bødker. På kurset kommer du bag om tilblivelsen af elevbogen ”Trækfuglen” og Kenneth fortæller om sin rejse til Dhaka, hvor han mødte børnene i det slumområde, som han skriver om i sin historie.

På kurset får du også mulighed for at høre om PlanBørnefondens skoleprojekter i Dhakas slumområder, som overskuddet fra salget af årets U-landskalender går til.

Alle deltagerne får et gratis eksemplar af elevbogen og lærervejledningen med hjem. Vil du købe et helt klassesæt af årets bøger, er det sikrest at bestille det i god inden kurset – nogle år har de trykte bøger desværre været helt udsolgt, da kurserne løb af stabelen.

Her finder du kurserne

NB: Du skal kontakte det lokale CFU for tilmelding

 

2. oktober i Roskilde, kl. 12-15

Holdnummer: R18-148

Find kurset på phabsalon.dk/cfu

 

3. oktober i København, kl. 13-16

Holdnummer: CFU299039

Find kurset på ucc.dk

 

8. oktober i Odense, kl. 13-16

Holdnummer: 5110502019

Find kurset på kurser.ucl.dk

 

9. oktober i Odense, kl. 13-16

Holdnummer: 5110502119

Find kurset på kurser.ucl.dk 

 

10. oktober i Vejle, kl. 13-16

Holdnummer: 5120502019

Find kurset på kurser.ucl.dk

 

22. oktober i Haderslev, kl. 13-16

Holdnummer 11221

Find kurset på cfusyd.cubeweb.dk

 

23. oktober i Aalborg, kl. 13-16

Find kurset på ucn.dk

 

24. oktober i Randers, kl. 10-15

Holdnummer: CFU19238

Find kurset på cfu.via.dk

 Cbn5689