Bangladesh er et af verdens fattigste lande, og det er samtidig et af verdens mest tætbefolkede. Alligevel begynder 98 procent af alle børn i første klasse. Men det er desværre stadig kun halvdelen af dem, der gennemfører de syv års grundskole og ender med at få en eksamen.

Frafaldet er særlig stort i de fattige slumområder i megabyen Dhaka.

Her bliver flere end 50 procent af pigerne nemlig gift, før de fylder 18 år. Og over en tredjedel af alle 10-14-årige drenge og piger arbejder i farlige og nedslidende jobs med en arbejdsuge på op til 60 timer. Både tidligt ægteskab og fuldtidsarbejde betyder, at det er slut med at gå i skole.

Derved frarøves disse børn  muligheden for at skabe sig en bedre tilværelse for dem selv og for kommende generationer. For skolegangen er ikke alene en basal menneskeret, det er også en afgørende nøgle til bæredygtig udvikling. 

Skolen skal vende udviklingen

I Danmark er skolen en af vores vigtigste institutioner og forældre er i løbende dialog med deres børns lærere ved skolehjemsamtaler, forældremøder og skolebestyrelse. Skolen er et fællesskab, som spiller en central rolle i dannelsen og opdragelsen af vores børn.

Sådan er det langt fra i Bangladesh – særligt ikke i byernes slum. Her handler det primært om at overleve – at tjene penge nok til bare at forsørge familien. Desuden har mange af forældrene i slummen selv kun gået i skole i ganske få år, hvis de overhovedet har gået i skole.

Mange af forældrene  ser derfor ikke værdien i at lade deres børn gå i skole, og de er ofte tvunget til at lade børnene bidrage økonomisk til familien gennem børnearbejde eller ægteskab.

Når piger giftes, bliver de en del af gommens familie, og hendes forældre sparer på den måde en stor udgift. Samtidig undgår de den skam, der følger med en ugift datter . 

Forældre, lokalsamfund og myndigheder i samarbejde

Med Børnenes U-landskalender 2019 vil PlanBørnefonden vende udviklingen ved at styrke de lokale elev- og forældreråd samt skolebestyrelsen på den enkelte skole. Det skal ske i tæt samarbejde med undervisningsministeriet og lokale myndigheder i Dhaka.

Det styrkede samarbejde med forældrene skal øge deres forståelse af den langsigtede værdi af børns skolegang, og at uddannelse er nøglen til økonomisk bæredygtighed for deres børn og dem selv.

Elever, forældre og lærere skal sammen med myndighederne gøre skolen til en bærende institution i lokalsamfundet og et bæredygtigt alternativ til børnearbejde og tidlige ægteskaber.

Hele processen gennemføres på 30 skoler i samarbejde med lokale myndigheder. Efter to år opsamles erfaringerne og gives videre til både Bangladeshs undervisningsministerium og andre skoler i slummen, så indsatsen fremover kan brede sig til andre skoler i og udenfor slummen.

Sådan fungerer projektet

• Skolens ledelse, bestyrelse og lærere får oplæring og assistance i at sætte hele arbejdet i gang og selv drive det videre fremover.
• Forældrene involveres gennem forældreråd og aktionsgrupper, der som fortalere og hjælpere tager fat i andre forældre omkring skolen.
• Eleverne involveres i elevråd, de bliver inddraget i selv at udpege årsager til frafald i deres skole, og der bliver oprettet elevgrupper, som skal styrke pigers sikkerhed.
• 30 skoler i Dhakas slumområder er med i projektet.
• 10-15.000 børn ventes at gøre skolen færdig fremfor at ende i arbejde, ægteskab eller andre årsager til frafald.
• Andre skoler i Dhakas slum får en manual og et instruktionsforløb, der er baseret på de nye, lokale erfaringer, så de selv kan sætte et lignende arbejde i gang.

Minu vil ikke ende som sin søster

12-årige Minu er født og opvokset i Dhaka Match.

Hendes far arbejdede på den lokale tændstikfabrik, som har givet slumbyen sit navn. Det samme gjorde hendes farfar. Faren mistede jobbet og flyttede langt væk fra familien.

Siden Minu var seks år gammel, har hendes mor været alene om at forsørge hende og hendes storesøster. Moren arbejdede blandt andet som lærer på en lille lokal skole, inden hun blev syg af kræft. Minus storesøster måtte droppe ud af skolen, og hun arbejder nu på en stålfabrik i nærheden. Hun arbejder seks dage om ugen til en månedsløn på lige under 400 kroner.

Minus mor døde for kort tid siden, og de to piger bor nu alene. Minu drømmer om at få lov til at blive i skolen og få en uddannelse som lærer, så hun en dag kan undervise andre børn i slummen.

Ekstra fakta:

• Der bor 18-20 millioner mennesker i Dhaka, og der kommer 500.000 flere til hvert år. De fleste tilflyttere ender i byernes slumområder. 
• Befolkningstætheden i Bangladesh svarer til, at hele Danmarks befolkning flyttede nord for Aalborg.