Børnenes U-landskalender er skoletema, kalender-hygge og masser af spændende TV

U-landskalenderen har i over 50 år været en fast tradition i månederne op til jul. I alle de år har danske børn hjulpet børn i udviklingslande. De har åbnet kalender-låger, de har set julekalender i tv og de har lært en masse om andre børn og lande kloden rundt.

DR og Danida er ”far og mor” for Børnenes U-landskalender. Sammen har de hvert år skabt det store projekt lige siden 1962. U-landskalenderen er vokset meget og har tilpasset sig tiden, så den nu omfatter mange spændende aktiviteter, der bliver brugt af rigtigt mange børn over hele Danmark.

Lige fra starten har den haft to formål: Dels går overskuddet fra salget af selve låge-julekalenderen til et godt projekt for børn i et udviklingsland. Og dels fungerer alle aktiviteterne omkring U-landskalenderen som folkeoplysning i børnehøjde.

Alt det sker der med U-landskalenderen

Børnenes U-landskalender 2019

Børnenes U-landskalender 2019

Låge-kalenderen: 
Den gode, gamle julekalender, som mange børn glæder sig til at åbne dagens låge på i december. Det er en fast tradition, at tegningen bag lågen giver et tip om, hvad der skal ske i aftenens afsnit af tv-julekalenderen. Og på bagsiden kan man læse om årets land.

Hjælpe-projektet:
Hvert år handler det om et nyt udviklingsland. Og hvert år inviterer Danida og DR en dansk hjælpe-organisation med. De står for årets projekt, der skal hjælpe fattige børn i årets land. Pengene til hjælpen kommer fra salget af de mange låge-kalendere. 
Se, hvad pengene er gået til gennem årene.

Julekalenderen, Sokkerne 1962

Sokkerne, 1962

TV-julekalenderen: 
Noget af det, mange børn glæder sig allermest til at se i tv. DR startede traditionen med en tv-julekalender på 24 afsnit i 1962 – som en del af Børnenes U-landskalender. Se listen: tv-julekalenderen år for år.

TV-udsendelser om årets land: 
I efteråret viser DR desuden en lang række udsendelser for børn, hvor man oplever årets land og hvordan børn lever der. DR har sendt TV-hold og værter ud for at være ”øjne og ører” for de danske børn.

Elevbog

Trækfuglen 2019

Bogen og skole-temaet:
U-landskalenderen er også blevet en tradition på op imod halvdelen af alle skoler i Danmark. Hvert år får Danida skrevet en ny børnebog om årets land af en god, dansk forfatter – og der bliver lavet masser af nyt faktastof, opgaver, spændende aktiviteter og et website til at samle det hele.

Eleverne lærer meget om årets land. De lærer også, at børn i det andet land ikke er så forskellige fra dem selv – selv om deres liv på mange måder er anderledes. Det hele er lavet, så eleverne samtidig lærer det, de skal, i deres skolefag.

I 2018 arbejdede mellem 128.000 og 169.000 danske børn i 1.-5. klasse med U-landskalenderen, ofte gennem flere uger.

Sådan er historien bag

Danida og kalenderen blev født samtidig
Det hele begyndte i marts 1962. Da blev alle partier i Folketinget enige om at vedtage den første lov om, at Danmark fast fremover skulle hjælpe verdens udviklingslande.

Samtidig blev der lavet en stor lands-indsamling på tv og radio for at rejse penge til det gode formål. Regeringen lavede et sekretariat, der skulle sørge for at gennemføre indsatsen og holde hus med pengene. Det var det, der blev til Danida.

Og samtidig gik startskuddet for Børnenes U-landskalender.

Den lyse idé: En ganske særlig julegave

88Ad8ff153a34b98b995d934d41c2ade 6912417Jpeg Den Foerste Kalender Fra DR Web

Låge-kalenderen 1962

DR fandt nemlig på at fortsætte den store lands-indsamling i juletiden. De fik den lyse idé at kombinere to gode påfund fra vore nabolande på en ny måde:

Tyskerne havde fundet på at lave en julekalender med låger på – og svenskerne havde fundet på at lave kalender-udsendelser i tv for børn.

Den særlige danske idé var nu at sælge en låge-kalender, hvor overskuddet gik til at hjælpe børn i fattige lande. De små tegninger bag lågerne handlede om en daglig tv-udsendelse for børn i december. Og i tv hørte børnene så mere om de lande, der fik hjælp.

På den måde blev U-landskalenderen på sin vis en julegave fra de danske børn til børn i udviklingslandene. Mens gaven til de danske børn var viden og udsyn. Det blev en stor succes – og den idé er stadig kernen i Børnenes U-landskalender.

Låge-kalender for 3 kroner og 50 øre
Den første låge-kalender i 1962 kostede kun 3,50 kroner. Men dengang kunne man også købe en stor is for en krone. Kalenderen gav et overskud på 110.000 kroner. Det svarer til lidt over en million i dag. Siden er overskuddet vokset meget. Og pengene er gået til et væld af gode formål – se dem alle her.

Pengene rækker ekstra langt, fordi Danida har tradition for også at give et stort beløb oveni de penge, som danskerne samler ind med kalenderen. Hver krones overskud på låge-kalenderen bliver altså til flere kroner til at hjælpe børn i årets land.

Juleweb Boernenes U Landskalender 1980

Her kan du se, hvordan en låge-kalender uden 
nogen form for jul kunne se ud.

Da julen blev helt forbudt
Selvom mange nok synes, at U-landskalenderens låge-kalender er indbegrebet af jul, har den ikke altid set juleagtig ud.

I mange år måtte DR og Danida hverken vise jul eller nisser på låge-kalenderen. Nogle klagede nemlig over, at U-landskalenderen fik gratis reklame i DR og gjorde det svært at sælge andre julekalendere. Derfor vedtog Folketinget i 1970’erne, at det var forbudt for U-landskalenderens låge-kalender at handle om jul.

I midten af 1980’erne fik julen dog lov til at komme tilbage til U-landskalenderen igen.

Julekalender i TV samler børnene

Julekalenderen i tv samler rigtig mange børn hver dag, som glæder sig til at følge med gennem de 24 afsnit. Nu er der endda kommet flere tv-julekalendere på forskellige kanaler at vælge mellem.

DenAndenVerden_DSC1389

Den anden verden, 2016, Foto: DR

Da DR sendte den første tv-julekalender i 1962, var den helt anderledes end i dag. Dengang var det bare 10 minutter med et par enkle hånddukker, der legede, at de var på rejse. Bagefter blev der vist en lille film fra Afrika, så børnene kunne se, hvordan folk levede i fattige lande. Men i 1962 var sådan et kig ud i den store verden ikke hverdagskost.

Siden har tv-julekalendrene udviklet sig kolossalt. Et af de store nybrud var de jazzede og lidt frække dukkeserier om Vinterbyøster og Jullerup Færgeby fra 1973 og 1974. De er genudsendt flere gange siden – og er stadig sjove i dag. Siden udviklede det sig til rigtige familieserier som Nissebanden og Jul i Gammelby – helt frem til de senere års spændingsserier.

Overblik: 57 år med U-landskalenderen

Her kan du følge Børnenes U-landskalender gennem alle årene: Hvilken julekalender, DR viste i tv og hvad overskuddet gik til. Beløbene er årets rene overskud på salget af lågekalenderen – altså uden det ekstra tilskud på omtrent samme størrelse, som Danida hvert år lægger oven i.

(g) = genudsendelse

År TV-julekalender U-land Projekt Overskud
2018

Theo og den magiske talisman + Selmas saga

Jordan og Syrien Hjælp til syriske flygtningebørn, der skal begynde et liv i et nyt land i nærområderne  2,1 mio.
2017

Snefald + Ramajetternes jul

Burkina Faso Hjælp og skolegang til børnearbejdere i guldminerne  3,0 mio.
2016

Den anden verden + Nissebanden i Grønland (g)

Tanzania Bedre skole og uddannelse af lærere i et slum-område 3,2 mio.
2015 Absalons hemmelighed (g) + Nissebanden (g) Nepal Bedre skole og ernæring til migrantbørn i Himalaya 3,5 mio.
2014 Tidsrejsen + Jullerup Færgeby(g) Zambia Bedre skole til børn i Zambia 4,8 mio.
2013

Pagten (g)

Myanmar Hjælp til fattige flygtningebørn 3,0 mio.
2012 Julestjerner  Ghana Satellitskoler og uddannelse af lærere   4,9 mio.
2011 Nissebanden i Grønland (g) Sierra Leone Børneklubber, rettigheder og forsoning 5,7 mio.
2010 Absalons hemmelighed (g) Papua, Indonesien Miljøbevaringsprojekt 4,0 mio.
2009 Pagten Kenya Skoler for bæredygtig udvikling 5,9 mio.
2008 Nissernes Ø (g) Uganda Sportsprojekt i det nordlige Uganda 5,6 mio.
2007 Jul i svinget Guatemala Hjælp til maya-indianske børn før skolestart 4,0 mio.
2006 Absalons hemmelighed Etiopien Skole- og miljøprojekt 3,7 mio.
2005 Bamses Julerejse (g) Thailand Skolegang til burmesiske flygtningebørn 3,6 mio.
2004 Jul på Kronborg (g) Bangladesh Børnearbejdere tager sagen i egen hånd 3,8 mio.
2003 Nissernes Ø Niger Ørkenbørn på spring til uddannelse 4,9 mio.
2002 Nissebanden i Grønland (g Bolivia Nye veje til indlæring – indianske børn i Bolivia 4,8 mio.
2001 Nissebanden (g) Laos Skole og undervisning 4,9 mio.
2000 Jul på Kronborg Mozambique Børneradio 4,6 mio.
1999 Bamses julerejse (g) Honduras Gadebørn, ’Casa Alianza’ 4,5 mio.
1998 Jul på Slottet (g) Filippinerne Breaking Barriers for Children 5,9 mio.
1997 Jullerup Færgeby og Tryksen (g)

Den hemmelige tunnel
Malawi Børn i Malawi 5,7 mio.
1996 Bamses Julerejse Colombia og Mexico Børn og menneske- rettigheder 5,7 mio.
1995 Hallo det er jul Vietnam Grundskoler 3,9 mio.
1994 Jul i Gammelby (g) Ghana Uddannelse af særligt udsatte børn 5,1 mio.
1993 Nissebanden i Grønland (g) Guatemala Medie- og menneske-rettighedsprojekt 4,7 mio.
1992 Nissebanden (g) Nepal Børn i risikogrupper 4,3 mio.
1991 Jul på Slottet (g) Uganda Rakai District Development 4,4 mio.
1990 Jullerup Færgeby og Tryksen (g) Costa Rica Informationscentre for børn og unge 4,9 mio.
1989 Nissebanden i Grønland Bangladesh Hjælp til fiskerfamilier 4,7 mio.
1988 Cirkus Julius Tanzania Resettlement i Tanzania, flygtninge i Burundi 5,3 mio.
1987 Torvet (g)

Kalenderkavalkade
Mexico Urbanisering: ”Børn i slum” 5,1 mio.
1986 Jul på Slottet Sudan, Burkina Faso og Senegal Miljø-uddannelse ”Et håb i ørkenen” 5,4 mio.
1985 Eldorado for dyr

Kikkebakke Boligby 
(g)
Mozambique Børnehjem og hospital i Tete-provinsen 4,4 mio.
1984 Nissebanden Afrika Bekæmpelse af polio 3,4 mio.
1983 Jul i Gammelby (g) Maldiverne Forebyggelse af spædbørnsdødelighed 3,7 mio.
1982 Jullerup Færgeby (g)
Tryksen
Kenya Træplantningsprojekt 2,2 mio.
1981 Torvet Indien Bygning af fortorvs-skoler i Calcutta 2,6 mio.
1980 Mumidalen

Jul og Grønne skove
Bolivia Ambulancer og bygning af klinikker 1,7 mio.
1979 Jul i Gammelby Tanzania Lesotho Bygning af børnehaver 2,8 mio.
1978 Fru Pigalopp og juleposten Nepal Bygning af skolehjem og håndværksskole for hjemløse børn 3,0 mio.
1977 Kikkebakke Boligby Sri Lanka U-landsarbejde blandt børn og unge kvinder 2,6 mio.
1976 Vinterbyøster (g) Guinea-Bissau Skoler 3,0 mio.
1975 Vumserne og juleforberedelser Peru Hjælp til bygning af skoler 2,5 mio.
1974 Jullerup Færgeby - - -
1973 Vinterbyøster Tanzania og Sudan Bygning af skoler for flygtningebørn 2,5 mio.
1972 Noget om nisser Bangladesh Hjælp til børn 2,2 mio.
1971 Hos Ingrid og Lillebror Chile Hjælp til handicappede børn 1,5 mio.
1970 Hvad en møller kan komme ud for Indien Hjælp til spedalske 482.000
1969 De to i Ledvogterhuset Botswana Uddannelse 412.000
1968 Besøg på Decembervej
(Magnus Tagmus)
Kenya Udvidelse af social institution 404.000
1967 Kender du Decembervej?
(Magnus Tagmus)
Sydindien Bekæmpelse af spedalskhed blandt børn 318.000
1966 Kaninen Langøre

Hvordan man opdrager sine forældre

Det store træ

Jul på Skovly
- Dansk u-landshjælp til børn 206.000
1965 Juleteatret
– Kasper og Lisette
Congo Ernæringsprojekt 149.000
1964 Bonus og Minus - - 141.000
1963 Nisserne Tim og Tam Congo - 130.000
1962 Historier fra hele verden - Dansk u-landshjælp 110.000