Minu elsker at danse 

Klokken er lidt i otte om morgenen, og Minu på 11 år er på vej til skole. Det tager et kvarter at gå derhen, og vejen går gennem larm og røg fra fabrikker. Røgen fra skorstenene river i halsen. Minu tager sit halstørklæde op foran munden, så røgen ikke får hende til at hoste.

Minu glæder sig til at komme i skole. Det er her, hendes veninder er. Hun synes, det er sjovt at lære. Lærerne kan godt blive sure, hvis børnene ikke gør, som de siger. Faktisk må lærerne gerne slå, og de giver tit et enkelt slag over fingrene med en bambuspind.

Minu og hendes storesøster bor alene. Søsteren er nødt til at arbejde på en fabrik, så Minu kan gå i skole, og så de har råd til mad og husleje. Deres far flyttede væk for længe siden, og for nylig døde deres mor af kræft. Heldigvis har pigerne en bedstemor, der kommer hver dag og laver mad.

De bor i et lille skur i et af de fattigste områder i Dhaka. Man har ikke badeværelser hjemme, og mange mennesker har heller ikke elektricitet. Skraldet flyder i gaderne, for her er ingen skraldespande eller skraldevogne, der kommer og samler det op.

Minu må gå langt, når hun skal på toilettet. Der er ingen gadelamper, så om aftenen går hun ikke på toilettet uden sin søster i hånden.

Det bedste Minu ved, er at lege med sine veninder. De elsker at danse Bollywood-dans. De efterligner skuespillerne, som de har set i fjernsynet eller på YouTube. Selvom de nogle gange godt kan blive uvenner, griner de det meste af tiden og giver hinanden et kæmpe kram, når det lykkes at danse i takt.

Piger kan ikke mødes og lege udendørs. Det er ganske enkelt for farligt. Så PlanBørnefonden har bygget et særligt sted, hvor de kan mødes og føle sig sikre.